Om Walls & Home

Hej!

Jeg hedder Uffe Nørris, og jeg driver tapetforretningen Walls & Home på H. C. Ørsteds Vej 56, Frederiksberg C. Jeg driver sideløbende web-butikken www.wallsandhome.dk som du netop nu besøger.

Jeg er født og opvokset i Nordjylland og har siden min læretid i Hobro, for mere end 30 år siden, fast beskæftiget mig med tapet, maling, tæpper, gardiner og interiør.

Efter nogle år som marketingmand i farvebranchen i Aalborg, flyttede jeg i 2006 til København. Jeg skiftede i den forbindelse fokus tilbage på tapet, og fik job i Mandrup-Poulsen Tapeter som lå i selvsamme lokaler, hvor jeg nu driver tapetforretning. Lokaler der i øvrigt har huset tapethandel i knapt 150 år.

I min butik lægger jeg stor vægt på god service og kyndig vejledning. Jeg elsker tapeter og har stor fokus på hvad et flot tapet kan gøre for den indvendige atmosfære - og for de mennesker som færdes i disse rum. Tapeter gør mennesker glade! Tapeter er farver og mønstre, følelser og oplevelser og er med til at skabe en stil som ofte er personlig.

Kig rundt i min web-butik og find inspiration - eller kig forbi min butik på Frederiksberg og se og føl tapeterne "live".

Med venlig hilsen,

Uffe